Nyt afsnit: Team Ninja Warrior Danmark
Dansk underholdningsserie fra 2016
I den tredje indledende runde i Team Ninja Warrior Danmark står fire ultraseje hold klar til at kæmpe om den ene semifinaleplads, der er på spil. Og kampen står mellem 3 benhårde forhindringsløbere, 3 parkourudøvere, 3 supergymnaster og 3 frygtløse færinger. Pelle Hvenegaard og Christiane Schaumburg-Müller er værter, mens Kian Fonoudi er klar til at kommentere på de fire holds intense kampe på banen. I aften er der besøg fra Færøerne, hvor de tre venner Øssur, Birita og Janus stiller op som Team Søpapegøjerne. Og det er ikke bare hvem som helst fra Færøerne, for de frygtløse færinger har vundet masser af medaljer i gymnastik, atletik, basket mv. Men har de det, der skal til for at flyve igennem ninja-banen i Københavns Nordhavn? Nummer to fra sidste års sæson af Ninja Warrior, Bjarke Tønnesen, er holdkaptajn for Team Superheroes. Men de får noget af en sag for. De skal nemlig i direkte kamp mod Team Tie, hvor bomstærke Eva er holdkaptajn. Siden hun faldt i vandet i sidste års Danmarks Ninja Warrior har hun trænet som en vanvittig, og hun har sig tabt 10 kilo, for at stå endnu skarpere på banen i år. Der venter et drama uden sidestykke inden det bedste hold kan juble videre til semifinalen.
Programinformation
- Tidspunkt: 15. september, 20:00 - 21:00
- Kanal: Kanal 5
- Videoformat: HD
- Produktionsland: Danmark
- Afsnit: 3