|
 |
|
|
|
|
|
Danmark og de j�diske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop
�
Da nazisterne j�depolitik gik over i en ny og mere brutal fase, satte det gang i en j�disk masseflugt. Angst for at blive l�bet over ende af fortvivlede flygtninge fik Danmark og andre nabolande til at �ndre flygtningepolitik: Mens m�ls�tningen i Danmark hidtil havde v�ret at forhindre de tyske j�der i at sl� sig ned i Danmark, blev m�let nu at undg�, at de overhovedet kom over gr�nsen. Senere, under bes�ttelsen af Danmark, fors�gte dansk politi flere gange at sende j�diske flygtninge tilbage til Tyskland, dog uden held. Det lykkes imidlertid at overgive 20 j�diske flygtninge i Gestapos varet�gt. 15 af dem blev udleveret udelukkende efter dansk �nske.
�
Med Tysklands indmarch i �strig i marts 1938 og Krystalnatten i november gik nazisternes j�depolitik over i en ny fase. J�derne skulle ribbes for v�rdier og derefter tvinges til at emigrere under trusler om kz-lejrene. Den masseflugt, som blev resultatet, fik nabolandene, herunder Danmark, til at tage ekstraordin�re forholdsregler for at undg� at lukke de mange flygtninge ind.
Afvist p� gr�nsen til Danmark
De f�rste til at m�rke den strammere kurs var de �strigske j�der. Efter g�ldende regler kunne �strigere rejse ind i Danmark, hvis de havde et pas. Men virkeligheden var anderledes for �strigske j�der. Efter forh�r om deres afstamning blev de sendt tilbage til Tyskland. �rsagen var, at de ved afrejsen fra �strig havde m�ttet skrive under p�, at de ikke ville vende tilbage. Danmark ville derfor ikke risikere at komme til at ”h�nge” p� flygtningene. Og oven i k�bet flygtninge, som ikke kunne fors�rge sig selv. Officielt l�d forklaringen, at de ikke havde penge nok til et l�ngerevarende ophold.
�
Det var ikke holdbart i l�ngden, og fra 1. juli 1938 blev det bestemt, at �strigere skulle have visum for at komme ind i Danmark. Men ingen visumans�gninger blev bevilget, hvis myndighederne fik mistanke om, at det drejede sig om j�der. De kunne kun f� lov at rejse ind i Danmark, hvis de var i besiddelse af opholdstilladelse i et andet land og blot skulle passere dansk territorium.
�
Presset mod gr�nsen sommeren 1938
Selvom myndighederne var hurtige til at tr�ffe forholdsregler, steg presset mod gr�nsen i l�bet af sommerm�nederne. I forhold til andre lande var det dog stadig f� j�diske flygtninge, som fors�gte at komme ind i Danmark. Mens der i juni opholdt sig 572, steg tallet kun til 727 ved udgangen af september. At det ikke helt kunne lykkes at holde flygtningene v�k, skyldtes to ting. For det f�rste kunne man ikke af hensyn til Tyskland indf�re visumbestemmelser overfor tyske rejsende. For det andet var det ikke muligt at afh�re alle tilrejsende om deres afstamning eller �rinde. Derfor kunne j�der stadig ved et ”ulykkestilf�lde”, som det hed, slippe forbi gr�nsevagterne. Opholdstilladelse kunne de dog ikke f�. I stedet fik de en kort frist til at finde et andet opholdssted under trusler om at blive sendt retur til Tyskland/�strig.
�
Gr�nsen lukkes for forfulgte j�der oktober 1938
I l�bet af september oplevede myndighederne ved flere lejligheder, at nazisterne tvang j�der ombord p� skibe med kurs mod Danmark med ordre om, at de ikke m�tte fort�lle om det. Det fik regeringen til at beslutte, at gr�nsen definitivt skulle lukkes for j�diske rejsende fra lande, hvor de blev forfulgt, da forf�lgelsen ville forhindre dem i at tage hjem igen. Og den 6. oktober gik gr�nsebommen definitivt ned, medmindre flygtningene p� forh�nd havde f�et en indrejsetilladelse fra det danske Justitsministerium eller havde v�ret s� heldige at f� opholdstilladelse i et andet land. Politiske flygtninge kunne derimod stadig f� asyl.
Samtidig med lukningen af den danske gr�nse, iv�rksatte tyskerne m�rkning af j�dernes pas med et stort r�dt J. Hermed blev de lettere at genkende og afvise ved gr�nseovergangene.
|
|
Brund 1939. J�diske flygtningeb�rn, bragt til Danmark p� foranledning af "Kvindernes Liga for Fred og Frihed“
Oversigt over j�diske flygtninge i Danmark fra efter�ret 1938 frem til bes�ttelsen 9. april 1940
oktober 1938:��� 727�������������������������������
maj 1939:��������� 938�������������������������������
april 1940, ca�1.000x)
x) til dette tal skal l�gges landv�senseleverne og de j�diske b�rn,
Det samlede antal j�diske flygtninge udgjorde 1.680
|
|
|
|
|
|
|
Ingen tilknytning – ingen ophold
For at f� tilladelse til at rejse ind i Danmark blev det kr�vet, at flygtningen havde en meget n�r familiem�ssig tilknytning til landet. I praksis skulle man have v�ret dansk statsborger. Det forhold, at for�ldre, b�rn eller s�skende boede her, var ikke tilstr�kkeligt. Efter Krystalnatten blev der dog i visse tilf�lde givet adgang for enlige, gamle mennesker med en dansk s�n eller datter. Men kun, hvis den p�g�ldende ikke l�ngere havde familie i Tyskland/�strig, som kunne risikere at f�lge efter. Det var desuden en betingelse, at den herboende familie kunne stille store �konomiske garantier. Det var alts� kun de mere velhavende danskere, der kunne f� deres gamle mor eller far til landet.
�
Efter Krystalnatten steg antallet af ans�gninger om opholdstilladelse betragteligt. Mange tyske og �strigske j�der var nu smidt i kz-lejre med besked om, at de kunne blive l�sladt, hvis de fandt et land, der ville modtage dem. Danmark h�rte ikke til de lande. Her gjaldt det: ingen tilknytning, ingen opholdstilladelse.
�
Illegale flygtninge sendes retur til Tyskland
Den danske landegr�nse var kort og velbevogtet. Derfor kom der forholdsvis f� flygtninge illegalt ind i landet. Og dem, det lykkedes for, blev hurtigt opdaget og arresteret. Hvis flygtningen ikke havde nogen, som kunne hj�lpe ham og tale hans sag hos myndighederne, blev han overgivet til tysk politi. I nogle tilf�lde n�gtede tyskerne at modtage flygtningen, og han m�tte s� blive siddende i arresten, indtil tyskerne b�jede sig, eller det lykkedes den j�diske hj�lpekomit� at skaffe ham et midlertidigt ophold i et andet land. En del af de flygtninge, som blev sendt retur til Tyskland, omkom senere i nazisternes udryddelseslejre. At det skulle blive resultatet, var der imidlertid ingen, der havde fantasi til at forestille sig i 1938/39. Derimod var de danske myndigheder bekendt med kz-lejrene og de forhold, j�derne blev budt.
Kvindeorganisationerne og de j�diske b�rn
Selv om aviserne dagligt skrev om de tyske j�deforf�lgelser, var det kun f�, der mente, at Danmark skulle tage imod flygtningene. En undtagelse var dog danske kvindeorganisationer, som efter Krystalnatten l�b regeringen p� d�rene for at f� nogle af de n�dstedte b�rn til landet. Efter et halvt �rs belejring af Justitsministeriet, lykkedes det at f� 320 b�rn i alderen 13-16 �r til landet. Betingelsen var, at de var sikret blivende ophold i Pal�stina, og at de forlod Danmark, inden de fyldte 17 �r og i �vrigt blev spredt ud over landet. Tre hold kom af sted til Pal�stina, inden krigen stoppede for rejserne, men 184 strandede under bes�ttelsen. Under j�deaktionen i oktober 1943 blev 43 taget til fange og sendt til Theresienstadt. Resten flygtede til Sverige.
�
De strandede flygtninge
I l�bet af sommeren 1939 kom en del j�diske flygtninge ind i Danmark, fordi de havde f�et opholdstilladelse i England eller visum til overs�iske lande. Inden de rejste, ville de benytte lejligheden til at tage afsked med venner og familie i Danmark. Efter England havde erkl�ret Tyskland krig, annullerede de engelske myndigheder imidlertid alle tilladelser, der var udstedt til tyskere/�strigere. Samtidig viste det sig, at de visa, som overs�iske lande havde udstedt, ikke altid var det papir v�rd, de var skrevet p�. Derfor strandede godt 1.000 flygtninge i Danmark.
�
Med krigen blev det ogs� overordentlig vanskeligt at finde rejseruter, navnlig da tyskerne ikke tillod de j�der, man var sluppet af med, at rejse gennem Tyskland til neutrale havne. Indtil sommeren 1941 var en af de f� �bne ruter fra Danmark til USA derfor gennem Sverige, Finland, Rusland og via Sibirien over Japan og endelig over Stillehavet til Californien. Det var en kostbar rejse, som kun f� havde r�d til.
�
Krigsudbruddet f�rte dog til en �ndring af flygtningepolitikken, idet der nu blev sat en stopper for udvisninger af j�diske flygtninge.
�
Bes�ttelsen og samarbejdspolitikken
Da Danmark blev besat den 9. april 1940, besluttede politikerne hurtigt at b�je sig for overmagten og i stedet samarbejde med tyskerne. Til geng�ld skulle Danmark bevare sin neutralitet og suver�nitet. Det bet�d, at regering, folketing og politi kunne forts�tte som hidtil. Desuden var det dansk politi og ikke det tyske, som skulle s�rge for lov og orden. Det var en ordning, der reddede liv, og der blev ikke her – som i andre besatte lande – indf�rt racelove. Ej heller blev j�derne p�tvunget at b�re j�destjerne. N�r tyskerne rejste sp�rgsm�let om de danske j�der, blev de bel�rt om, at Danmark ikke havde noget ”j�deproblem” og ikke skelnede mellem j�der og andre danskere. P� grund af den politik blev j�derne i Danmark ladt i fred, indtil samarbejdet med tyskerne b�d sammen den 29. august 1943.
�
Flygtningene p� offentlig hj�lp
For hovedparten af de j�diske flygtninge fortsatte tilv�relsen som hidtil under tysk bes�ttelse. Ganske vist kr�vede tyskerne de private hj�lpekomit�er nedlagt. I stedet fik flygtningene s� for f�rste gang adgang til offentlig hj�lp. Det havde som en sidegevinst, at det blev noget lettere at f� en arbejdstilladelse. Det var dog sj�ldent inden for de omr�der, hvor deres evner og kvalifikationer l�, men det gjorde dem i stand til at klare sig igennem bes�ttelsen uden at skulle bede myndighederne om hj�lp. Det forhold, at man havde modtaget offentlig hj�lp, havde i �vrigt efter krigen den konsekvens, at det blev vanskeligere at f� dansk statsborgerskab.
�
Arrestationer af politiske og j�diske flygtninge
I l�bet af de f�rste bes�ttelses�r blev mange politiske flygtninge arresteret, fordi de blev opfattet som en trussel mod bes�ttelsesmagten. Langt de fleste var kommunister. Flygtningene blev interneret i Horser�d Lejren, hvorfra en stor del af dem blev deporteret til Tyskland og id�mt strenge straffe – i nogle tilf�lde d�dsstraffe – for h�jforr�deri. Mindst 11 mistede livet.
�
Ogs� j�diske flygtninge blev i visse tilf�lde arresteret og anbragt i Horser�d Lejren. Ofte skete det p� dansk initiativ som straf for helt banale forseelser. Men mens tyskerne havde et gammelt udest�ende med deres politiske modstandere, var de ikke interesseret i at f� j�der tilbage til Tyskland. Der var endnu ikke truffet beslutning om udryddelsen, og m�let var stadig at f� dem ud af Det Tredje Rige. De blev derfor l�sladt. Det forhindrede dog ikke det danske politi i at arrestere dem p� ny, for s� igen at m�tte s�tte dem fri, fordi tyskerne fortsat sagde nej tak.
�
Overgivelse af j�diske flygtninge til Gestapo 1940-1943
Krigen havde sat en stopper for udvisninger til Tyskland. Der fandtes imidlertid et antal j�diske flygtninge i Danmark, som myndighederne ikke havde opgivet at slippe af med. De var enten kommet illegalt over gr�nsen eller havde ingen til at fors�rge sig og blev derfor set som subsistensl�se. To var d�mt for kriminalitet. Det lykkedes i l�bet af de f�rste bes�ttelses�r at overtale tyskerne til at tage imod dem. I alt blev 20 j�diske flygtninge overgivet i Gestapos varet�gt under bes�ttelsen. 15 af dem blev udleveret udelukkende efter dansk �nske. Heraf var de seks kommet illegalt ind i landet under bes�ttelsen, det drejede sig om en kvinde og hendes tre sm� b�rn og to �ldre s�stre. Alle seks mistede livet. I alt 18 af de udleverede overlevede ikke deportationen til Tyskland.
�
Regeringsundskyldning for fortidens synder 2005
Danmark er kendt og ber�mmet for den storstilede redningsaktion af j�derne i oktober 1943. Oplysninger om Danmarks behandling af j�diske flygtninge, herunder s�rligt at nogle af dem var blevet udvist og overgivet i h�nderne p� deres forf�lgere med forf�rdelige konsekvenser, sendte derfor chokb�lger gennem offentlighed og politikere. Den 4. maj 2005 f�rte fortidens synder derfor til en officiel undskyldning fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. I sin tale sagde han: ”En undskyldning kan ikke g�re historien om, men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser, s� nuv�rende og kommende generationer forh�bentlig undg�r lignende fejl i fremtiden”!��
�
Af Lone Jenny R�nitz, cand.phil. og forfatter til bl.a. Af hensyn til konsekvenserne. Danmark og flygtningesp�rgsm�let 1933-1940�og Udsendt til Tyskland, 2008
L�s mere:
Hans Kirchhoff og Lone R�nitz: Udsendt til Tyskland – dansk flygtningepolitik under bes�ttelsen, Odense 2007.
Lone R�nitz: Danmark og de j�diske flygtninge 1933-1940, K�benhavn 2000.
Lone R�nitz: Af hensyn til konsekvenserne – Danmark og flygtningesp�rgsm�let 1933-1940, Odense 2005.
Vilhj�lmur �rn Vilhj�lmsson: Medaljens Bagside – j�diske flygtningesk�bner i Danmark 1933-1945, K�benhavn 2005.
�
�
�
|
|
|
|
Justitsminister K.K. Steinckes radiotale november 1938:
”Hvor jeg i et par enkelte tilf�lde har givet ordre til at afvise eller udvise tyskere, er dette sket i fuld overensstemmelse med de fastlagte regler og skyldes enten, at vedkommende ikke kan anses som politisk flygtning, men f.eks. var plattenslager eller flygtet for straffen for en almindelig borgerlig forbrydelse, eller endelig, at han har overtr�dt betingelserne for opholdet her.”
|
|
|
|
