Et ritual hvorunder noget forbruges. Den betydning af frivilligt afkald, som dagligsproget l�gger i ordet, indg�r somme tider, men ikke altid, i de ritualer, vi kalder ofre. Det s�rlige ved offer er, at det anvender et materiale, som i en eller anden forstand forbruges: Dr�bes, �del�gges, spises, gives v�k. Dette materiale kan referere til giveren: Det repr�senterer giveren selv eller noget, der er karakteristisk for ham - kv�gavleren ofrer kv�g, krigeren v�ben. Eller det kan referere til modtageren: Man ofrer korn til kornguden, vin til vinguden. Eller det kan referere til et f�llesskab mellem dem. I alle disse tilf�lde etablerer offerhandlingen en forbindelse mellem giver og modtager. Modtageren, fx en gud, en �nd, en d�d, tilh�rer en anden verden end giveren. Det betyder, at offeret �bner for en vekselvirkning mellem den ene og den anden verden, hvor offermaterialet b�de er denne verdens repr�sentant i den anden verden og den anden verdens repr�sentant i denne verden. Det d�de offerdyr er s�ledes m�dested for to verdener. Ved at dr�be det "sender" man det til den anden verden; ved sidenhen at spise af det f�r man del i den velsignelse, der er i vekselvirkningen med den anden verden.

Traditionelt har man inddelt ofre i typer efter forholdet mellem giver og modtager. Offeret kan betragtes som en gave til en gud (gaveoffer). Gaver har i traditionelle kulturer ofte en forpligtende karakter, der s� at sige opretter en pagt mellem giver og modtager. Offergaven kan udtrykke en tak til guden (takoffer), eller den kan tjene til soning af en overtr�delse, giveren har beg�et (soningsoffer). Offeret kan ogs� spille rollen som erstatning for giveren selv, som guden eller �nden ellers ville bem�gtige sig (substitutoffer). M�let med et offer kan ogs� v�re at oprette eller vedligeholde en forbindelse med guder eller forf�dre, fx ved et f�lles m�ltid (konvivieoffer). I nogle tilf�lde anskues den, der deltager i offerm�ltidet, som modtager, mens offermaterialet repr�senterer guden. Man taler da om kommunionsoffer. Ofte vil et og samme offer falde ind under flere af de her n�vnte typer. Et sl�ende eksempel er ainuernes bj�rnefest, der indbefatter de fleste af dem.

Vigtigere end at inddele ofre i typer er det at v�re opm�rksom p� den vekselvirkning eller det udvekslingsforhold, offeret etablerer mellem deltagerne i offerhandlingen og den anden verden: Gudernes, de d�des eller �ndernes verden. Hos chagga i gr�nseregionen mellem Kenya og Tanzania ofrer man en ged ved et barns sygdom. En rem af offerdyrets skind l�gges om barnets hals, og der holdes m�ltid p� dyrets k�d. Skindet sp�ndes ud p� hyttens gulv. Efter nogle dage vender deltagerne tilbage og drikker af et b�ger �l, der st�r p� skindet. Noget af �llet spytter de ud p� skindet. S� tages remmen af barnets hals og gnides nogle gange mod skindet, og til sidst forkortes remmen og bindes om barnets h�ndled. Her gennemspilles alts� en vekselvirkning mellem barnet, f�llesskabet og den anden verden. Barnet f�r gennem offerdyret del i den anden verden, men ogs� i de ofrendes f�llesskab. Dyrets skind bliver liggende som et forbindelsesled til den anden verden; dertil overf�res sygdommen, men der hentes ogs� velsignelse og beskyttelse derfra, som den forkortede rem om h�ndleddet viser.

I Indiens rige rituallitteratur finder vi ligefrem teoretiske betragtninger over offerets betydning og virkning. En brahmana-tekst understreger, at offeret repr�senterer den ofrende, og at den, der ofrer p� rette vis, "kommer til at eksistere med et fuldst�ndigt legeme i den anden verden." Offeret danner alts� en art brohoved eller holdepunkt for den ofrende i den anden verden.�JPS

HINDUISME: Offeret har en meget central plads i den hinduistiske folkereligi�sitet, hvor det kan ses som det led, der skaber forbindelse mellem giveren (mennesket) og modtagerne (guderne). En puja, der betyder aktiv tilbedelse, er bygget op om offerhandlingen eller snarere handlingerne, da der findes et sindrigt system af, hvilke ting der b�r ofres til hvilke guder og hvorn�r. Ofringerne best�r af ild, vand, m�lk, yoghurt, blomster, forskellige former for frugt, r�gelse, klaret sm�r (ghee), ris, beteln�dder, kokosn�dder, stof, r�dt pulver kaldet kunkum, sandeltr� o.l. Alle ting, som guderne har behov for. Til geng�ld beder man guderne om at lytte til og tilgodese tilbederens eller tilbedernes �nsker, som det fremg�r af den tilknyttede b�n.

I yogaen taler man om den indre ofring frem for den ovenfor beskrevne ydre ofring. Her ofrer man den indre ild eller gl�d, som ant�ndes under meditation og koncentration p� guden eller det guddommelige princip. �nsket er ligesom ofringen indvortes, nemlig �nsket om at opn� erkendelse eller en frig�relse fra materien.�MQF

ISLAM: I islam finder der f�lles ofring af dyr sted en gang om �ret ved offerfesten id al-adha. Tilladte offerdyr er geder, f�r, k�er og kameler. Derudover kan muslimer ofre dyr p� et hvilket som helst tidspunkt. I s� fald kan ofret v�re en taksigelse til Allah, eller det kan udf�res med den intention, at den ofrende kommer n�rmere Allah. Desuden er det skik, at familien ofrer et dyr ved f�dslen af et barn eller ved dets omsk�relse.

Ofret udf�res i alle tilf�lde efter slagtereglerne i islam (sch�chtning). K�det fra et offerdyr kan spises af den person, der har udf�rt ofret, eller gives v�k som almisse, men m� ikke s�lges�NS

KIKUYU: Kikuyuerne i �stafrika ofrer til forf�drene og til Ngai ved �rlige ritualer i forbindelse med regntiden og i forbindelse med initiationsriter. Forf�drene modtager honning�l og m�lk, mens Ngai modtager et f�r eller lam. Der kan ofres b�de ved bopladsen og ved det hellige figentr�GS