Grannastevna

See More

�

L. nr. 170 fr� 18.05.1937 fyri F�royar um grannastevnu v.m. sum aeinast broytt vi� Ll. nr. 91 fr� 07.06.2020

L. nr. 170 af 18.05.1937 for F�r�erne om Grandest�vne m.m. sum seinast broytt vi� Ll. nr. 91 fr� 07.06.2020 � � � <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 1. Paa Grandest�vne kan der under Iagttagelse af de Regler, som indeholdes i n�rv�rende Lov eller er foreskrevet ved den �vrige Lovgivning, oprettes: 1) Vedt�gter om Brugen af Jordejendomme og Herligheder, som er i F�llig, og om hvis Brug der ikke if�lge Lovgivningen skal tr�ffes Bestemmelse af Haugest�vne eller paa anden s�rlig Maade; 2) Vedt�gter om, hvad der skal betales til Tyrehold i vedkommende Bygd; 3) Vedt�gter om saadanne Forhold, som i �vrigt ved Lovgivningen er henlagt under Grandest�vnets Afg�relse (jfr. Haugelovens �� 25, 1ste Stykke, sidste Punktum, 30 og 32; Hegnslovens �� 2, 39 og 42, Punkt 2; Lov om Vands Benyttelse m.m. af .. �� 3 og 4; Lov om Jagt, Fuglefangst m.v. af 4. April 1928 �� 2 og 5; Lov om �del�ggelse af Ravnens Yngel af 11. Marts 1892 � 1). De under Punkt 1 og 2 n�vnte Vedt�gter er bindende for alle i vedkommende Sag stemmeberettigede (jfr. � 7). De under Punkt 3 omhandlede Vedt�gter er bindende i det Omfang, som er angivet i de paag�ldende Lovbestemmelser. � 2. Ligeledes kan der paa Grandest�vne oprettes Vedt�gter til Ordning af saadanne indre Bygdeforhold, som har almindelig Betydning for Beboerne uden dog at henh�re under den kommunale Forvaltning. Deslige Vedt�gter har imidlertid ikke forbindende Kraft, f�rend de er godkendt af Amtmanden (jfr. � 14). � 3. Grandest�vne afholdes i hvert Grandest�vnedistrikt for sig. Forandring i den bestaaende Distriktinddeling kan, for saa vidt over Halvdelen af den eller de vedkommende Bygders Husf�dre frems�tter Beg�ring herom paa Grandest�vne, foretages af Amtmanden efter Indstilling af Sysselmanden. � 4. Grandest�vne afholdes i Maanederne Januar eller Februar eller, saafremt Vejrforhold eller lignende maatte hindre dette, da snarest muligt derefter. For at en Sag skal kunne afg�res paa Grandest�vne, skal den v�re anmeldt for Sysselmanden inden det foregaaende Aars 1. November. � 5. Sysselmanden har at bekendtg�re, hvilke Sager der for ham er anmeldt til Foretagelse ved Grandest�vne. Bekendtg�relsen skal mindst 4 Uger f�r Grandest�vnet bringes til offentlig Kundskab overensstemmende med Lov for F�r�erne Nr. 59 af 1. April 1912 om Oph�velse af Kundg�relse ved Kirkest�vne. I Bekendtg�relsen skal tillige omtrentlig angives, paa hvilke Dage Sysselmanden kan ventes at v�re i de forskellige Bygder. Hvor Godsbestyrelsens Samtykke skal indhentes, har Sysselmanden mindst 4 Uger f�r Grandest�vnet at give Godsbestyrelsen forn�den Meddelelse om Sagens Foretagelse paa Grandest�vne. Selve Dagen for Grandest�vnets Afholdelse bliver derefter af Sysselmanden at foranstalte bekendtgjort i de paag�ldende Bygder med mindst Aftens Varsel paa den efter de stedlige Forhold hensigtsm�ssigste Maade. � 6. Forhandlingerne paa Grandest�vne ledes af Sysselmanden efter en af Bygdens Husf�dre ved simpel Stemmeflerhed vedtagen Forretningsorden og indf�res i Sysselets Politiprotokol. Sysselmanden antager to Vidner til at overv�re Forhandlingerne og underskrive Protokollen. Det, der er tilf�rt Protokollen med Hensyn til hver enkelt Sag, opl�ses ved Afslutningen af Sagens Behandling. Ved M�dets Slutning opl�ses desuden, hvad der i �vrigt er tilf�rt Protokollen. Der till�gges Vidnerne samme Vederlag som Retsvidner, hvilket udredes af Kommunens Kasse. Enhver stemmeberettiget kan faa Udskrift af Protokollen mod det i Loven om Retsafgifter fastsatte Vederlag for Udskrifter. Forretningsordenen og de indgaaede Vedt�gter indf�res ved Sysselmandens Foranstaltning i en for Kommunens Regning anskaffet Grandest�vnebog for det vedkommende Distrikt. Vedt�gten indf�res i Bogen inden 1 Maaned efter, at det er endeligt afgjort, at Vedt�gten skal tr�de i Kraft. Bogen skal ligge til Eftersyn paa et af Sysselmanden fastsat passende Sted. � 7. Stemmeret paa Grandest�vne tilkommer: a) i de i � 1 Nr. 1 omhandlede Sager enhver i Ejendommen lodtagen Ejer (ved Herlighed enhver Parthaver i F�lliget); b) i de i � 1 Nr. 2 n�vnte Sager enhver i Bygden bosat Koejer; c) i de i � 1 Nr. 3 omhandlede Sager de i de paag�ldende Lovbestemmelser angivne Personer; d) i de i � 2 n�vnte Sager enhver i den enkelte Sag interesseret Husfader. � 8. Bruger af Jord i offentligt Eje regnes i denne Lov lige med Ejer, medmindre der i enkelte Tilf�lde af vedkommende Myndighed er truffet anden Bestemmelse. Anden Bruger kan kun stemme paa Ejers Vegne, hvor dette s�rlig er fastsat. Ellers kan ingen Stemme for andre uden efter skriftlig Fuldmagt. � 9. I de i � 1 Nr. 1 n�vnte Sager kan Beslutning tages, naar den vedtages af stemmeberettigede, som tilsammen udg�r mindst: a) Halvdelen af de m�dende stemmeberettigedes Antal og b) Halvdelen af de m�dende stemmeberettigedes Marketal samt c) en Trediedel af hele Marketallet. Er de stemmeberettigedes Andele i F�lliget bestemt ved andet Forholdstal end Marketal, finder det paag�ldende Forholdstal tilsvarende Anvendelse. � 10. Staar Stemmerne, beregnet efter Antallet (� 9 a.), og Stemmerne, beregnet efter Marketallet (� 9 b. og c.), imod hinanden, er Sagen bortfaldet, medmindre saa mange stemmeberettigede som angivet i � 9 a. eller � 9 b. paa selve Grandest�vnet frems�tter Krav om, at Sagen skal afg�res ved Voldgift. � 11. Er Voldgift forlangt if�lge � 10, vil der paa Grandest�vnet v�re at v�lge 1 Voldgiftsmand med Stemmeflerhed, beregnet efter de stemmendes Antal, og 1 Voldgiftsmand med Stemmeflerhed, beregnet efter de stemmendes Marketal. Voldgiftsm�ndene v�lger en Opmand, f�rend de paabegynder Forretningen; er de uenige om hans Valg, v�lges han af Sysselmanden. Enhver i Bygden boende Jordbruger, som ikke har fyldt 60 Aar, er pligtig at modtage Valg som Voldgiftsmand eller Opmand. � Voldgiftskendelsen skal afsiges inden 4 Uger efter Grandest�vnet og uopholdelig meddeles Sysselmanden. Den har samme Gyldighed som en Grandest�vnevedt�gt, dog kun for Tidsrummet indtil Firemaanedersdagen efter Grandest�vne i det andet derefter f�lgende Kalenderaar. � 12. Reglerne i � 9, 1ste Stykke, finder tilsvarende Anvendelse ved Behandlingen af de i Hegnslovens � 2, 2det Stykke, omhandlede Sager (dog saaledes, at Skattemarketal, beregnet efter Lov Nr. 70 af 23. April 1897 � 6, tr�der i Stedet for Marketal). Reglerne i �� 9-11 finder tilsvarende Anvendelse ved Behandlingen af de Sager, som omhandles i � 1 Nr. 2 (dog saaledes, at Antal af K�er tr�der i Stedet for Marketal), Haugelovens � 25, 1ste Stykke, sidste Punktum, og Hegnlovens � 42 Punkt 2, Lov om Benyttelse af Inds�er og Vandl�b af 18. Maj 1937 �� 3 og 4 samt Lov om Jagt, Fuglefangst m.v. af 4. April 1928 �� 2 og 5. � 13. Anser Sysselmanden en paa Grandest�vne eller ved Voldgift i Overensstemmelse med �� 9-12 oprettet Vedt�gt for lovstridig, stiller han den i Bero, selv om ingen Indsigelse fremkommer imod den, hvorefter han uopholdelig har at indstille Sp�rgsmaalet til Amtmandens Afg�relse. Ved denne Afg�relse har det sit Forblivende, medmindre Sagen indbringes for Landv�senskommissionen inden 8 Uger efter, at Amtmandens Afg�relse er kundgjort i vedkommende Bygd. Saafremt ellers nogen finder sig br�stholden ved en saadan Vedt�gt og derfor agter at bestride dens Gyldighed, kan han i L�bet af 8 Uger efter den Dag, da Beslutningen er vedtaget (eller, saafremt Sagen er afgjort ved Voldgift, i L�bet af 8 Uger efter den Dag, da Voldgiftskendelsen er afsagt), indbringe Sp�rgsmaalet derom for Landv�senskommissionen. Vedt�gten bliver i saa Fald at stille i Bero, indtil Sagen ved Kendelse er blevet endeligt afgjort. � 14. Vedt�gter angaaende de i � 2 omhandlede Bygdeforhold kan oprettes ved simpel Stemmeflerhed, dog saaledes, at der til en gyldig Beslutning udfordres, at mindst en Trediedel af samtlige stemmeberettigede Husf�dre har stemt for Sagen. Indsigelser imod Vedt�gten skal frems�ttes for Sysselmanden inden 4 Uger efter dens Oprettelse. Efter denne Frists Udl�b skal Sysselmanden indsende Vedt�gten med sin Erkl�ring til Amtmanden, som har at godkende Vedt�gten, saafremt han finder, at den egner sig dertil, og samtidig at bestemme, til hvilken Tid den skal tr�de i Kraft. � 15. For hver af de paa Grandest�vne oprettede Vedt�gter bliver der ved Sysselman dens Foranstaltning af og iblandt de i Sagen stemmeberettigede at v�lge en eller flere i Distriktet bosatte M�nd til at f�re Tilsyn med, at de i Vedt�gten fastsatte Bestemmelser blive overholdt, samt g�re Anmeldelse til Sysselmanden om begaaede Overtr�delser af Vedt�gten. Valget foretages paa Grandest�vne ved Stemmeflerhed, beregnet efter de stemmendes Antal, for 4 Aar ad Gangen. Foretager de stemmeberettigede intet Valg, v�lger Sysselmanden en eller flere Tilsynsm�nd. Enhver, der ikke har fyldt 60 Aar, er pligtig at modtage det paa ham faldne Valg, men kan undslaa sig for at modtage Genvalg, f�rend lige saa lang Tid er forl�bet som den, hvori han har udf�rt det omhandlede Hverv. � 16.1) Overtr�delser af de paa Grandest�vne oprettede Vedt�gter bliver, for saa vidt der ikke if�lge den �vrige Lovgivning er forskyldt anden Straf, at straffe med B�der, som tilfalder Statskassen. Bestaar Overtr�delsen i undladelse af at udf�re skyldigt Arbejde, Istands�ttelse eller lignende, vil efter vedkommende Tilsynsm�nds Paastand tillige den fors�mmelige v�re at tilpligte at udf�re Arbejdet under en daglig B�de eller Tilsynsm�ndene at kende berettigede til at lade det udf�re paa hans Bekostning. Erstatning for Udl�g ved paa den fors�mmeliges Vegne at udf�re skyldigt Arbejde m.m. kan inddrives ved Udpantning, naar Bestemmelse herom er optaget i Vedt�gten, og denne er stadf�stet af Amtmanden. Med samme Straf som i f�rste Stykke angivet anses Voldgiftsm�nd og Opmand for Overtr�delse af de dem ved � 11 paalagte Pligter samt de efter � 15 ansatte Tilsynsm�nd for fors�tlig Fors�mmelse af den dem paahvilende Anmeldelsespligt. � 17.2)3) Sager, der anl�gges i Anledning af de i � 16 ommeldte Overtr�delser, behandles af vedkommende Sysselmand. Paatale kan kun finde Sted efter Anmeldelse fra de i � 15 omhandlede Tilsynsm�nd, eller naar den beg�res af nogen anden, der er interesseret i den paag�ldende Vedt�gt. � 18. Med Hensyn til de enkelte Forretninger, der foretages paa Grandest�vne og ikke er omhandlet i denne Lov, har det sit Forblivende ved de i saa Henseende g�ldende Regler. � 19. Bestemmelserne i � 7 a. samt �� 8-11 og 13 vil ogsaa v�re at anvende paa Sager, der behandles paa Haugest�vne i Henhold til Haugelovens Bestemmelser derom. Har Sysselmanden ledet Haugest�vnets Forhandlinger, vil �� 16 og 17 v�re at anvende med Hensyn til Vedt�gter, oprettet paa Haugest�vne. Haugens Bestyrelse overtager for saadanne Vedt�gter det i � 15omhandlede Hverv, medmindre Haugest�vnet beslutter, at det skal overdrages til s�rlige Tilsynsm�nd; med disses Valg m.v. forholdes i saa Fald efter � 15. � 20. Ved "Haugeloven" forstaas i denne Lov "Lov for F�r�erne om Haugers Styrelse og Drift m.m. af 18. Maj 1937"; ved "Hegnsloven" forstaas "Lov for F�r�erne om Hegn og Markfred af 18. Maj 1937". � 21. Denne Lov tr�der i Kraft den 1. Juli 1938, fra hvilken Dag Lov om Grandest�vne paa F�r�erne af 1. April 1891 oph�ves. 1) Broytt vi� L. nr. 186 fr� 07.06.1958 2) Broytt vi� Lb. nr. 555 af 01.11.1984 om rettens pleje, sum sett � gildi vi� fr� L. nr. 92 fr� 23.02.1988 � 688 3) Broytt vi� Ll. nr. 91 fr� 07.06.2020.

L. nr. 170 fr� 18.05.1937 fyri F�royar um grannastevnu v.m. sum seinast broytt vi� Ll. nr. 91 fr� 07.06.2020 Umseting av danska l�gatekstinum Umsetingin hevur ikki l�gagildi, t� hon er ikki samtykt av l�gtinginum og sta�fest og kunngj�rd av l�gmanni.Umsetingina hevur D�njal J. B�rentsen frv,. landsdj�ral�kni gj�rt. � 1. � grannastevnu kunnu vi� atliti til reglur, sum eru � hesi l�g ella eru fyrisettar vi� a�rari l�gg�vu, gerast: 1) vi�t�kur um n�tslu av jar�arognum og lunnindum, sum eru feli, og sum ta� ikki samb�rt l�gg�vuni skal takast avger� um � hagastevnu ella � annan serligan h�tt um n�tsluna av; 2) vi�t�kur um, hvat i� skal latast til tarvahald � avvar�andi bygd; 3) vi�t�kur um sl�k vi�urskifti, sum annars vi� l�gg�vuni eru l�gd til avger�ar � grannastevnu (sbr. hagal�gini �� 25, 1. stykki, s��sta punktum, 30 og 32; hegnl�gini �� 2, 39 og 42; l�g um n�tslu av vatni v.m. fr� .. �� 3 og 4; l�g um vei�u, fuglavei�u v.m. fr� 4. apr�l 1928 �� 2 og 5; l�g um t�ning av yngli hj� ravninum fr� 11. mars 1892 � 1). T�r undir punktum 1 og 2 nevndu vi�t�kur eru bindandi fyri �ll vi� atkv��ur�tti � vi�komandi sak (sbr. � 7). T�r undir punkti 3 umr�ddu vi�t�kur eru bindandi � tann mum, sum �sett er � teim vi�komandi l�gar�setingunum. � 2. Somulei�is kunnu � grannastevnu gerast vi�t�kur um skipan av sl�kum innanbygdavi�urskiftum, sum hava almennan t�dning fyri �b�gvarnar uttan t� at hoyra undir ta kommunalu fyrisitingina. T�l�kar vi�t�kur hava kortini ikki bindandi gildi, fyrr enn t�r eru g��kendar av amtmanninum ( sbr. � 14). <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 3. Grannastevna ver�ur hildin � hv�rjum grannastevnu�ki s�r. Broyting � t� verandi �kib�tinum kann, um so er, at meiri enn helmingurin av h�sb�ndunum � t� ella vi�komandi bygdum bera fram �heitan um hetta � grannastevnu, gerast av amtmanninum eftir tilm�li fr� s�slumanninum. <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 4. Grannastevna ver�ur hildin � m�na�inum januar ella februar ella um ve�url�kingi ella l�knandi skuldi hindra� hesum, t� skj�tast m�guligt eftir t�. Fyri at ein sak skal kunna avgrei�ast � grannastevnu, skal hon vera fr�bo�a� s�slumanninum ��renn 1. november �ri� frammanundan. � 5. S�sluma�ur eigur at kunngera, hv�rjar sakir til hansara eru bo�a�ar til vi�ger�ar � grannastevnu. Kunnger�in skal � minsta lagi 4 vikur undan grannastevnuni gerast almannakunnug samsvarandi l�g fyri F�royar nr. 59 fr� 1. apr�l 1912 um �rgildisseting av kunnger� � kirkjustevnu. � kunnger�ini skal harumframt umlei� skilast til, hv�rjar dagar s�sluma�urin kann v�ntast at vera � teim ymsu bygdunum. Har i� samtykki fr� g��sstj�rnini skal umbi�jast, eigur s�sluma�urin � minsta lagi 4 vikur undan grannastevnuni at geva g��sstj�rnini ney�uga fr�grei�ing um vi�ger�ina av sakini � grannastevnuni. Sj�lvan dagin, t� i� grannastevnan skal haldast, eigur s�sluma�urin at lata kunngera � avvar�andi bygdum vi� � minsta lagi kv�ldvarningi � best h�skandi h�tt � sta�num. � <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 6. Samr��ingarnar � grannastevnum ver�a st�rdar av s�slumanninum eftir eini av h�sb�ndunum � bygdini vi� vanligum atkv��umeiriluta samtyktari skipan og ver�a b�ka�ar � s�slul�gregluger�ab�kina. S�sluma�urin tilnevndir tvey vitni at fylgja samr��ingunum og at undirskriva ger�ab�kina. Ta� sum er skriva� � ger�ab�kina vi�v�kjandi hv�rji sak s�r, ver�ur lisi� upp, t� i� sakarvi�ger�in er lokin. T� i� fundurin er komin at enda ver�ur lisi� upp harafturat ta�, sum annars er skriva� � ger�ab�kina. Vitnunum ver�ur veitt sama vi�urgjald sum r�ttarvitnunum i� ver�ur goldi� �r kommunukassanum. Hv�r vi� atkv��ur�tti kann f�a �rskrift �r ger�ab�kini fyri ta� � l�gini um r�ttargjald �setta vi�urgjald fyri �rskriftir. S�sluma�urin syrgir fyri, at grannastevnuskipanin og t�r samtyktu vi�t�kurnar ver�a skriva�ar � eina grannastevnub�k, sum er fingin til vega upp � kommununa, fyri avvar�andi �ki. Vi�t�kan ver�ur skriva� � b�kina innan 1 m�na� eftir, at ta� er endaliga gj�rt av, at vi�t�kan skal koma � gildi. B�kin skal liggja frammi � einum av s�slumanninum �settum h�skandi sta�i. � 7. Atkv��ur�tt � grannastevnu eiga: a) � teimum � � 1 nr. 1 umr�ddu sakum hv�r � ognini luthavandi �nari (� lunnindum hv�r parthavari � felanum); b) � teimum � � 1 nr. 2 umr�ddu sakunum hv�r � bygdini b�gvandi k�eigari; c) � teimum � � 1 nr. 3 umr�ddu sakunum � teimum vi�komandi l�gar�setingum tilskila�u pers�nar; d) � teimum � � 2 umr�ddu sakunum � t� einst�ku sak �huga�i h�sb�ndi. � 8. Br�kari av almennari j�r� ver�ur javnmettur vi� �nara, uttan so at ta� � einst�kum f�ri av avvar�andi myndugleika er tikin onnur avger�. Annar br�kari kann bert atkv��a �narans vegna, har i� ta� er serliga �sett. Annars kann eigin atkv��a fyri onnur uttan vi� skrivligari fulltr�. <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 9. � teimum � � 1 nr. 1 umr�ddu sakunum kann avger� takast, t� i� hon ver�ur samtykt av teimum vi� atkv��ur�tti, sum tilsamans eru � minsta lagi: a) helvtartali� av teimum m�ttu vi� atkv��ur�tti og b) helvtin av markatalinum hj� teimum m�ttu vi� atkv��ur�tti og eisini c) ein tri�ingur av �llum markatalinum. Eru partarnir hj� teimum vi� atkv��ur�tti � felanum �sett vi� ��rum lutfalli enn markatali, ver�ur vi�komandi lutfall samsvarandi br�kt. � 10. Standa atkv��urnar, rokna�ar eftir talinum (� 9 a.) og atkv��urnar rokna�ar eftir markatalinum (� 9 b. og c.), � j�vnum, er sakin fallin uttan so, at so mong vi� atkv��ur�tti, sum nevnd � � 9 a. ella � 9 b. � sj�lvari grannastevnuni krevja, at sakin skal avgerast vi� ger�arr�ttin. � 11. Er ger�arr�ttur kravdur samb�rt � 10, skal � grannastevnu veljast 1 ger�arr�ttarma�ur vi� atkv��umeiriluta rokna� eftir talinum � teimum, i� atkv��a, og 1 ger�arr�ttarma�ur vi� atkv��umeiriluta, rokna� eftir markatalinum hj� teimum, i� atkv��a. Ger�arr�ttarmenninir velja ein �st��umann, ��renn teir fara undir vi�ger�ina; eru teir �samdir um vali�, velur s�sluma�urin hann. Hv�r � bygdini b�gvandi jar�arbr�kari, sum ikki hevur fylt 60 �r, er skyldigur at taka vi� vali sum ger�arr�ttarma�ur ella �st��uma�ur. Ger�arr�ttar�rskur�urin skal gerast innan 4 vikur eftir grannastevnuna og beinanvegin sigast s�slumanninum. Hesin hevur sama gildi sum ein grannastevnuvi�t�ka, t� bert fyri t��arskei�i� til f�ram�na�ardagin eftir grannastevnu � t� n�sta s��ani fylgjandi �lmanakka�ri. � 12. Reglurnar � � 9, 1sta stykki, ver�a samsvarandi at n�ta � vi�ger�ini av teimum � � 2, 2rum stykki, � hegnl�gini umr�ddu sakum (t� solei�is, at skattamarkatal, rokna� eftir l�g nr. 70 fr� 23. apr�l 1897 � 6, f�a gildi � sta�in fyri markatal). Reglurnar � �� 9-11 ver�a samsvarandi at n�ta � vi�ger�ini av teimum sakum, sum eru umr�ddar � � 1 nr. 2 (t� solei�is at k�tal kemur � sta�in fyri markatal), � hagal�gini � 25, 1sta stykki, s��sta punktum, og � hegnl�gini � 42 punkt 2, � l�g um n�tslu av v�tnum og �um fr� 18. mai 1937 �� 3 og 4 og eisini l�g um vei�u, fuglavei�u v.m. fr� 4. apr�l 1928 �� 2 og 5. � � 13. Metir s�sluma�ur eina � grannastevnu ella vi� ger�arr�tti samsvarandi �� 9 - 12 gj�rda vi�t�ku vera �l�gliga, leggur hann hana ni�ur sj�lvt um eingi talar at �m�ti henni, og s��andi skal hann beinanvegin beina amtmanninum spurningin til avger�ar. Hendan avger�in stendur vi�, uttan so at sakin ver�ur skotin inn fyri landb�na�ar-stevnuna innan 8 vikur eftir, at avger�in hj� amtmanninum er kunngj�rd � avvar�andi bygd. � Um annars nakar kenni seg �r�tta�an vi� sl�kari vi�t�ku og t� �tlar at m�tm�la gildi hennara, kann hann innanfyri 8 vikur eftir tann dagin, t� i� avger�in er tikin (ella um sakin er gj�rd av vi� ger�arr�tti, innanfyri 8 vikur eftir tann dagin, t� i� ger�arr�ttar�rskur�urin er gj�rdur) skj�ta spurningin um hetta inn fyri landb�na�arstevnuna. Vi�t�kan ver�ur � t� f�ri l�gd ni�ur, til sakin vi� �rskur�i er endaliga gj�rd av. � � 14. Vi�t�kur vi�v�kjandi teimum � � 2 umr�ddu bygdavi�urskiftum kunnu setast � verk vi� vanligum atkv��umeiriluta, t� solei�is, at ta�, at ein samtykt f�r gildi krevst, at � minsta lagi ein tri�ingur av �llum h�sb�ndunum vi� atkv��ur�tti hava atkv�tt fyri sakini. M�tm�li �m�ti vi�t�kuni skal setast fram fyri s�slumannin innan 4 vikur eftir, at hon er sett � verk. Eftir at hendan freistin er runnin skal s�sluma�urin senda vi�t�kuna vi� s�ni v�ttan til amtmannin, sum skal g��kenna vi�t�kuna, um so er, at hann metir, at hon er h�skandi, og samstundis gera av, n�r i� hon f�r gildi. � 15. Fyri hv�rja av teimum � grannastevnu gj�rdar vi�t�kur skal s�sluma�urin syrgja fyri, at millum teirra vi� atkv��ur�tti � sakini at velja ein ella fleiri � �kinum b�sitandi menn at hava eftirlit vi�, at t�r � vi�t�kuni �settu avger�ir ver�a hildnar, og eisini bo�a s�slumanninum fr� gj�rdum brotum � vi�t�kuni. Vali� fer fram � grannastevnu vi� atkv��umeiriluta, rokna� eftir talinum � teimum vi� atkv��ur�tti fyri 4 �r � senn. Velja teir vi� atkv��ur�tti ikki, velur s�sluma�urin ein ella fleiri eftirlitsmenn. Hv�r, sum ikki hevur fylt 60 �r er skyldigur at taka vi� valinum, sum honum er falli� � lut, men kann bera seg undan at taka vi� endurvali, ��renn l�ka so long t�� er runnin sum tann, i� hann hevur greitt ta� umr�dda starvi. � 16. 1) Brot � t�r � grannastevnu gj�rdu vi�t�kur ver�a, um ta� ikki a�ram�ta eftir l�gg�vuni er uppibori� onnur revsing, at revsa vi� b�tum, sum leggjast til r�kiskassan. Er broti� undanl�t at gera skyldigt arbei�i umv�ling ella l�knandi ver�a eftir m�lskravi hj� vi�komandi eftirlitsmonnum tann vansketni eisini at geva seg undir at gera arbei�i� saman vi� eini dagligari b�t ella eftirlitsmenninir at hava r�tt til at gera av at lata ta� gera fyri hansara kostna�. Endurgjald fyri �trei�slur av fyri tann vansketna at gera skyldigt arbei�i v.m. kann heintast inn vi� panting, t� i� regla um hetta er tikin vi� � vi�t�kuni og hon er sta�fest av amtmanninum. Vi� somu revsing sum tilskila� � fyrsta stykki metast ger�arr�ttarmenn og �st��uma�ur fyri brot � t�r � � 11 �l�gdu skyldur og eisini t�r eftir � 15 settu eftirlitsmenn fyri til�tla� vanr�kt av t� � teir �l�gdu bo�anarskyldu. � � <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � � 17. 2)3) M�l, i� ver�a l�gd fyri r�ttin vegna tey � � 26 umr�ddu brotum, ver�a vi�gj�rd av vi�komandi s�slumanni. �tala kann bert fara fram eftir fr�bo�an fr� teimum � � 15 umr�ddu eftirlitsmonnum, ella eftir �heitan fr� onkrum ��rum, i� er �huga�ur � avvar�andi vi�t�ku. � 18. Vi� atliti til tey einst�ku m�lini, i� ver�a vi�gj�rd � grannastevnu og ikki eru nevnd � hesi l�g, ver�ur ta� verandi � t� f�ri eftir galdandi reglum. <![if !supportLineBreakNewLine]> <![endif]> � 19. Reglurnar � � 7 a. og somulei�is � �� 8-11 og 13 skulu eisini n�tast � m�lum i� ver�a vi�gj�rd � hagastevnu samb�rt reglum � hagal�gini um t�l�kt. Hevur s�sluma�urin sta�i� fyri samr��ingunum � hagastevnuni, skulu �� 16 og 17 n�tast vi� atliti til vi�t�kur, gj�rdar � hagastevnu. Hagast�ri� tekur vi� t� � � 15 � sl�kum vi�t�kum umr�dda starvi, uttan so at hagastevnan ger av, at ta� skal latast serligum eftirlitsmonnum; � hesum valum ver�ur � t� f�ri fari� fram eftir � 15. � � 20. Vi� "hagal�g" skal � hesi l�g skiljast "Lov for F�r�erne om Haugers Styrelse og Drift m.m. af 18 Maj 1937" vi� "hegnl�g" skal skiljast "Lov for F�r�erne om Hegn og Markfred af 18. Maj 1937". � 21. Henda l�g f�r gildi tann 1. juli 1938, fr� t� degi fer "Lov om Grandest�vne p� F�r�erne af 1. Apr�l 1891" �r gildi. 1) Broytt vi� L. nr. 186 fr� 06.06.1958 2) Broytt � Lb. nr. 555 af 01.11.1984 om rettens pleje, sum sett � gildi fr� L. nr. 92 fr� 23.02.1988 � 688. 3) Broytt vi� Ll. nr. 91 fr� 07.06.2020.

�

�