Jonls

Hvorfor it-afdelingens budget ofte rammes af valutakursudsving

See More

Globale it-investeringer og driftsomkostninger er i vid udstrækning underlagt internationale markedskræfter, hvilket gør it-budgetter særligt sårbare over for fluktuationer på valutamarkedet. Ifølge en analyse fra analysehuset Gartner i 2026 udgør software- og cloud-tjenester nu over 35 % af de samlede globale it-omkostninger, og størstedelen af disse afregnes i amerikanske dollars (USD). Når den danske krone (DKK) svækkes over for dollaren, stiger de reelle driftsomkostninger for danske virksomheder øjeblikkeligt, selvom det faktiske forbrug af ressourcer forbliver uændret.

Mange virksomheder opererer med faste årlige budgetter, som lægges i fjerde kvartal af det foregående regnskabsår. Hvis en virksomhed har budgetteret med en USD/DKK-kurs på 6,80, og kursen i løbet af året stiger til 7,20, repræsenterer dette en stigning i omkostningerne på knap 6 %. For en mellemstor it-afdeling med et årligt cloud-budget på 500.000 USD svarer dette til en uforudset ekstraudgift på 200.000 DKK, hvilket kan tvinge ledelsen til at udskyde andre kritiske udviklingsprojekter.

Særligt hardwareindkøb påvirkes også af disse mekanismer, da mikrochips, servere og netværksudstyr produceres globalt med afregning i USD. Selvom udstyret købes gennem en dansk distributør, er priserne ofte indeksreguleret i forhold til dollarkursen på leveringstidspunktet. Dette skaber en uforudsigelighed i forsyningskæden, som kræver konstant overvågning og finansiel risikostyring.

“Valutarisiko i it-afdelingen er ikke længere et perifert problem for finansafdelingen. Det er en direkte operationel udfordring, som kræver præcise værktøjer og proaktiv risikostyring for at undgå budgetskred.”
– Finansiel analytiker i it-sektoren, 2026

SaaS-licenser og cloud-hosting: De skjulte valutaomkostninger i USD

Software as a Service (SaaS) og Infrastructure as a Service (IaaS) har ændret it-afdelingens omkostningsstruktur fra kapitalomkostninger (CAPEX) til operationelle omkostninger (OPEX). Store udbydere som Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google Cloud Platform afregner som standard deres ydelser i USD eller EUR. For europæiske virksomheder betyder det, at den månedlige hostingregning ændrer sig i takt med de globale valutakurser.

Mange af disse cloud-baserede services kører i øvrigt på open-source infrastruktur, hvilket du kan læse mere om i artiklen Hvad er Linux? – En komplet guide til det åbne styresystem. Selvom selve styresystemet ofte er licensfrit, betales der stadig store summer for den underliggende hardwarekapacitet og supportaftaler, som næsten altid afregnes i udenlandsk valuta.

For at styre disse fluktuerende omkostninger anvender mange finansansvarlige en digital valutaberegner, som henter realtidsdata direkte fra de globale finansmarkeder. Dette gør det muligt at estimere de præcise månedlige udgifter i danske kroner og foretage de nødvendige budgetjusteringer i tide. For præcise, bank-verificerede kurser kan man også anvende en ekstern Valutaberegner – omregn opdaterede valutakurser til at verificere de daglige transaktioner og sikre mod ubehagelige overraskelser på kreditkortudtogene.

Udover selve hostingafgifterne er mange enterprise-softwarelicenser (såsom Salesforce, Adobe Creative Cloud og Jira) bundet til dollarpriser. Selv når faktureringen sker via en europæisk enhed i euro, er prisen ofte fastsat ud fra en omregningskurs fra USD, hvilket betyder, at valutasvingninger indirekte overføres til den europæiske køber.

Styr på økonomien ved outsourcing af it-udvikling til udlandet

Outsourcing af softwareudvikling til lande i Østeuropa eller Asien er en udbredt strategi for at reducere lønomkostninger og imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Men når man samarbejder med eksterne udviklingshuse i eksempelvis Polen, Ukraine eller Indien, introduceres der komplekse valutarisici. Kontrakter indgås ofte i lokal valuta (såsom polske zloty (PLN) eller indiske rupees (INR)) eller i USD for at skabe en fælles standard.

Hvis den lokale valuta i modtagerlandet styrkes over for den danske krone, stiger timeprisen for udviklerne tilsvarende. En stigning på 10 % i den polske zloty kan hurtigt eliminere den økonomiske fordel, der oprindeligt var ved at outsource opgaven frem for at løse den internt eller med lokale konsulenter. Det er derfor afgørende at indbygge valutaklausuler i samarbejdsaftalerne eller foretage finansiel kurssikring (hedging).

Når der afregnes med udenlandske leverandører, skal moms- og skatteforhold indberettes korrekt til de danske myndigheder, hvor man med fordel kan konsultere SKATs officielle Valutaomregner – info.skat.dk. Korrekt omregning på faktureringstidspunktet er afgørende for at undgå efterreguleringer og sikre, at bogføringen overholder gældende dansk lovgivning.

Brug en præcis valutaberegner til at sikre dine it-budgetter

For at imødegå de risici, som valutafluktuationer medfører, bør it-afdelingen og økonomifunktionen samarbejde tæt om at overvåge markedet. En manuel omregning baseret på tilfældige søgninger på internettet er sjældent tilstrækkelig, da kurserne ændrer sig sekund for sekund. Anvendelsen af professionelle værktøjer sikrer, at man altid arbejder med de mest aktuelle og præcise tal.

Der findes forskellige finansielle strategier til at minimere valutarisikoen, og valget afhænger af virksomhedens risikoprofil og budgetstørrelse. Nedenstående tabel illustrerer de mest almindelige metoder til håndtering af valutarisiko i forbindelse med it-indkøb:

Strategi	Beskrivelse	Fordele	Ulemper
Spot-kontrakter	Køb af valuta til den aktuelle dagspris.	Enkel administration, ingen langsigtede forpligtelser.	Ingen beskyttelse mod fremtidige kursstigninger.
Terminskontrakter (Forwards)	Låsning af en valutakurs til levering på en bestemt fremtidig dato.	100 % budgetgaranti og fuld økonomisk forudsigelighed.	Man går glip af potentielle gevinster, hvis kursen falder.
Valutaoptioner	Retten, men ikke pligten, til at købe valuta til en fastsat kurs.	Maksimal fleksibilitet og beskyttelse mod tab.	Kræver betaling af en præmie (gebyr) up-front.

Ved systematisk at anvende en præcis beregner kan it-chefen hurtigt simulere forskellige scenarier. Hvis dollarkursen eksempelvis stiger med 5 %, 10 % eller 15 %, kan man øjeblikkeligt se konsekvenserne for det samlede årsbudget og træffe beslutning om, hvorvidt der skal foretages kurssikring via virksomhedens bankforbindelse.

Sådan integrerer du valutadata direkte i dine egne it-systemer

For større virksomheder er manuel indtastning af valutakurser i ERP-systemer (Enterprise Resource Planning) både tidskrævende og forbundet med risiko for menneskelige fejl. Den mest effektive løsning er at automatisere processen ved at integrere realtids-valutadata direkte i virksomhedens økonomisystemer via et API (Application Programming Interface).

Moderne ERP-systemer som Microsoft Dynamics 365, SAP eller NetSuite tilbyder standardmoduler til automatisk valutaopdatering. Ved at forbinde systemet til en pålidelig datakilde via en REST-API kan systemet hente de officielle lukkekurser hver nat. Dette sikrer, at alle indgående fakturaer i fremmed valuta automatisk bogføres med den korrekte omregningskurs på transaktionsdatoen.

En typisk integration fungerer ved, at et script (eksempelvis skrevet i Python eller afviklet som en serverless funktion i cloud’en) kalder API’et, modtager data i JSON-format og opdaterer databasen. Dette reducerer tidsforbruget i finansafdelingen markant og minimerer risikoen for differencer i årsregnskabet, som skyldes forældede eller fejlagtige kursberegninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor svinger it-budgetter på grund af valutakurser?

Mange it-ydelser, herunder cloud-hosting (AWS, Azure) og softwarelicenser (SaaS), afregnes i amerikanske dollars (USD). Når den danske krone svækkes over for dollaren, stiger de reelle udgifter i danske kroner, selvom det faktiske forbrug af it-ressourcer forbliver uændret.

Hvordan påvirker USD-kursen prisen på cloud-hosting?

Cloud-leverandører prissætter som regel deres globale infrastruktur i USD. Hvis dollarkursen stiger med f.eks. 8 % i løbet af et regnskabsår, vil den månedlige regning for cloud-hosting stige med nøjagtig samme procentsats for danske virksomheder, medmindre der er indgået en fast prisaftale.

Hvad er forskellen på en standard valutaberegner og en bank-kurs?

En standard valutaberegner viser typisk midterkursen (spotkursen) på det globale interbank-marked uden tillæg. Når man veksler penge eller betaler fakturaer gennem en erhvervsbank, pålægger banken normalt et vekselgebyr eller et kurstillæg, hvilket gør den reelle afregningskurs en smule dyrere.

Kan man automatisere valutaomregning i sit ERP-system?

Ja, de fleste moderne ERP- og økonomisystemer understøtter automatisk integration via API’er. Ved at opsætte en daglig synkronisering kan systemet automatisk hente og opdatere valutakurserne, hvilket eliminerer manuelt arbejde og sikrer præcis bogføring af udenlandske fakturaer.

Kortlæg dit forbrug, så du ikke betaler for mere end du behøver

Målet med billigt internet er ikke blot en lav pris, men den rigtige pris for den hastighed, du faktisk bruger. Start med at kortlægge husstandens forbrug: Hvor mange enheder er online samtidig? Streamer I i 4K? Er der gaming, hjemmearbejde med videomøder eller upload af store filer? For mange er 100–200 Mbit/s rigeligt til stabil streaming, gaming og hverdagsbrug, også for en familie med flere enheder. Bor du alene eller som par med let brug, kan 50–100 Mbit/s være nok. Omvendt giver gigabit mest mening, hvis I ofte henter eller uploader meget data, eller hvis I vil fremtidssikre forbindelsen.

Test også dit nuværende netværk: Ofte er det WiFi-dækning, ikke forbindelsen, der begrænser hastigheden. Optimer routerens placering, opdater firmware og brug kabel til stationære enheder for at udnytte abonnementets fulde kapacitet. Match herefter dit reelle behov med et abonnement i næste prislag ned – besparelsen er typisk mærkbar, uden at du oplever forskel i hverdagen.

Sådan vurderer du behovet

– Tjek samtidige brugere og aktiviteter (4K, gaming, videomøder)
– Mål faktisk hastighed på kabel vs. WiFi
– Identificér spidsbelastningstidspunkter
– Sigt efter nærmeste lavere hastighed, der dækker dit mønster

Udnyt kampagnetilbud og intro-rabatter klogt

Kampagner og intro-rabatter er nøglen til billigt internet. Hold øje med tilbud som gratis oprettelse, halveret pris i 3–6 måneder eller inkluderet router. Flere udbydere kører perioder med 1000/1000 Mbit til 99–129 kr./md. i introduktionen, men regn altid på totalprisen over 6–12 måneder, og brug f.eks. Speedtest.dk til at bekræfte, at lovet hastighed passer til dit behov. Vær opmærksom på, at prisen stiger efter introperioden – sæt en kalenderpåmindelse til at forhandle eller skifte inden binding udløber.

Tjek også, om udstyr er inkluderet, og om der er returkrav eller gebyrer. Kampagner fra fx Hiper, Altibox og Fastspeed kan være meget aggressive i byområder, mens 5G-tilbud ofte er stærke, hvor fiber ikke er udbredt. Kombiner gerne kampagner med rabatkoder, boligforeningsaftaler eller samlerabatter (fx mobilt + bredbånd). Vælg det bedste forhold mellem intropris, normalpris, binding og opsigelsesvilkår – og vær ikke bange for at spørge kundeservice, om de kan “finde lidt ekstra” på prisen, hvis du bestiller i dag.

Regn på totalprisen

– Medtag oprettelse, udstyr, fragt og evt. gebyrer
– Beregn gennemsnitspris over bindingsperioden
– Notér normalpris efter intro – og planlæg næste step

Sammenlign udbydere og teknologier systematisk

Det bedste våben til billigt internet er en struktureret sammenligning. Start med en adresse-søgning på en sammenligningstjeneste (f.eks. Samlino.dk eller Tjekbredbaand.dk) for at se reelle muligheder hos dig. Sammenlign ikke kun hastighed og pris, men også totalomkostninger, binding, leveringstid og eventuelle gebyrer. Tjek, om prisen inkluderer router, og om du må bruge din egen.

Undersøg alternativerne: I nogle områder leverer COAX (via TV-stikket) samme praktiske oplevelse som fiber til lavere pris. 5G bredbånd kan matche fiber i både hastighed og pris, især hvor fiber mangler. Kablet DSL kan være billigst, men er ofte langsommere og afhængig af afstand til central. Vurder også stabilitet og latenstid (ping), især hvis du gamer eller har mange videomøder.

Husk at se på kundeservice og driftshistorik – lav pris er kun god, hvis forbindelsen er stabil og hjælpen er til at få.

Tjekliste til fair sammenligning

– Totalpris 6–12 måneder inkl. alle gebyrer
– Reelt dæknings- og hastighedsniveau på din adresse
– Binding, opsigelsesvarsel og pris efter intro
– Udstyr (køb/leje), eget udstyr og leveringsvilkår

Undgå ekstra gebyrer og dyre bindingsfælder

Selv et “billigt internet”-tilbud kan blive dyrt, hvis gebyrerne løber løbsk. Kig altid efter oprettelse, teknikerbesøg, fragt og gebyrer for leje af router eller wifi-forstærkere. Spørg om returregler for udstyr – manglende returnering kan koste. Tjek også særlige tillæg for fx statisk IP, ekstra TV- eller telefoni-modul og flytning af forbindelse.

Bindingsperioder kan være ok, hvis introprisen er lav nok, men beregn gennemsnitsprisen over bindingen. Undgå lange bindinger, hvis normalprisen er høj eller stiger hurtigt. Vær opmærksom på fair-use-politikker på 5G: “Ubegrænset” kan i praksis betyde hastighedsnedsættelse efter et vist forbrug. For COAX og fiber kan der være “signaltransport”- eller “netadgangs”-gebyrer, som bør indgå i totalprisen.

Stil skarpe spørgsmål, før du bestiller, og få svarene på skrift. På den måde undgår du overraskelser – og kan nemmere forhandle prisen, hvis noget ikke stemmer.

Skjulte omkostninger at afklare

– Oprettelse, tekniker, fragt og returgebyrer
– Router- og udstyrsleje samt købsmuligheder
– Flytte-/nedlæggelsesgebyr og særaftaler
– Fair-use, datagrænser og hastighed efter grænse

Skift udbyder jævnligt for at holde prisen nede

Markedet for bredbånd ændrer sig månedligt. Når introperioden eller bindingen udløber, er der sjældent automatisk loyalitetsrabat – derfor er et leverandørskifte ofte den letteste vej til fortsat billigt internet. Udnyt velkomstrabatter igen ved at skifte til en ny udbyder eller til en anden teknologi (fx fra fiber til 5G), hvis dækningen og vilkårene passer.

Planlæg skiftet for at undgå nedetid. Bestil den nye forbindelse med overlap på nogle dage, test at alt virker, og opsig først derefter den gamle. Spørg den nye udbyder, om de kan håndtere opsigelsen for dig (ofte muligt ved fiber/COAX). Husk at returnere udstyr rettidigt for at undgå gebyrer. Sæt en årlig kalenderpåmindelse til at tjekke priser og kampagner – det tager 10–15 minutter og kan spare dig hundreder af kroner om året.

Gnidningsfrit skifte i 4 trin

– Tjek dækning og bedste kampagner
– Bestil ny løsning med kort overlap
– Test og flyt enheder/SSID hvor muligt
– Opsig gammel aftale og returnér udstyr

Vælg den rigtige teknologi: Fiber, COAX, 5G eller DSL

Der er flere veje til billigt internet, og den rigtige teknologi afhænger af din adresse og dit brug. Fiber leverer høj, stabil og ofte symmetrisk hastighed med lav latenstid – ideel til hjemmearbejde, gaming og tunge uploads. Priserne er blevet konkurrencedygtige, især hvor flere udbydere deler samme net. COAX via TV-stikket kan i byområder tilbyde meget høje downloadhastigheder til lavere pris, men upload er ofte lavere end på fiber.

5G bredbånd er blevet et stærkt alternativ, især hvor fiber mangler. På kampagne ses 500–950 Mbit/s til lave månedspriser, og opsætning er enkel uden tekniker. Vær dog opmærksom på dækning indendørs og eventuelle fair-use-begrænsninger. DSL over kobber er typisk billigst at etablere, men hastigheden afhænger af afstanden til centralen og er sjældent konkurrencedygtig, medmindre behovet er meget beskedent.

Vælg det hurtigste og mest stabile, du kan få til prisen i dit område – ofte COAX eller fiber i byen og 5G eller fiber i forstæder/land.

Hvad passer bedst til din bolig?

– Lejlighed i by: Prøv COAX eller fiber med kampagnepris
– Parcelhus med fiber i vejen: Vælg fiber for stabilitet
– Landadresse uden fiber: Overvej 5G med ekstern antenne
– Let brug og kort binding: 5G/DSL som midlertidig løsning

Forhandl prisen – brug loyalitet og truslen om skift

Et opkald kan være forskellen på listepris og billigt internet. Ring til din udbyder før bindingsudløb, og bed om bedre vilkår med henvisning til konkrete tilbud hos konkurrenter. Vær høflig, men fast: Spørg om de kan matche pris, fjerne oprettelse, inkludere router eller opgradere hastighed uden merpris. Har du tv-pakke eller mobilabonnement samme sted, så efterspørg samlerabat.

Hvis første kundeservicemedarbejder ikke kan hjælpe, så bed om at blive stillet videre til fastholdelsesafdelingen. Få tilbuddet på skrift og vær klar til at gennemføre et skifte, hvis prisen ikke kommer ned. Ofte udløser det sidste “bedste tilbud”. Husk at din stærkeste forhandlingsposition er, når du reelt har et alternativ, der dækker dit behov til lavere totalpris.

Argumenter der virker

– Konkret lavere kampagne hos konkurrent
– Ønske om kortere binding og lavere oprettelse
– Dokumenteret stabil betalingshistorik
– Samlerabat ved flere produkter i samme husstand

Flere praktiske tips til stabilt og billigt internet

Billigt internet skal også være godt internet. Undersøg udbydernes kundetilfredshed på fx Trustpilot for at undgå besparelser, der koster tid og frustration. Tjek, om udbyderen tilbyder fri forbrug uden skjulte hastighedslofter, samt mulighed for at bruge egen router. Optimer hjemmenettet: Brug kabler til stationære enheder, vælg 5 GHz for højere hastighed tæt på routeren, og placer routeren centralt og frit.

Hold øje med de absolut laveste kampagnepriser i markedet: I 2025 ses ofte 99–129 kr./md. for 1000 Mbit fiber eller hurtige 5G-løsninger på velkomsttilbud, men regn altid på gennemsnittet over bindingsperioden. Læs vilkår for flytning og opsigelse, især hvis du planlægger at skifte udbyder jævnligt. Endelig: Sæt faste rutiner i kalenderen – årligt pristjek, halvårlig WiFi-gennemgang og en hurtig hastighedsmåling, når noget føles sløvt. Det gør det nemt at holde pris og kvalitet i top uden bøvl.

Hurtige tjek før bestilling

– Dækning og reelle hastigheder på adressen
– Totalpris inkl. oprettelse og udstyr
– Binding, vilkår og fair-use
– Kundeservice og leveringshastighed

De fleste kender til Windows og macOS, når snakken falder på styresystemer til computere. Men der findes et tredje alternativ, som måske er mindre kendt blandt almindelige brugere – men som driver en stor del af den moderne digitale verden: Linux.

Selvom Linux ikke altid er synligt i hverdagen, er det sandsynligvis tættere på dig, end du tror. Det kører på servere, mobiltelefoner, netværksudstyr og meget mere.

Hvad er Linux egentlig?

Linux er et open source-styresystem, der blev skabt i 1991 af den finske studerende Linus Torvalds. Han ønskede et gratis og åbent alternativ til de kommercielle systemer, der fandtes dengang. Resultatet blev en kerne (kaldet Linux-kernen), som i dag er fundamentet for hundredevis af forskellige systemer.

I modsætning til Windows og macOS er Linux ikke ejet af ét firma. Det udvikles af et globalt fællesskab bestående af både frivillige og store teknologivirksomheder som IBM, Google, Red Hat og Canonical.

Det særlige ved Linux er, at alle kan hente, bruge og ændre det frit. Dette har ført til en enorm variation af versioner – kaldet distributioner.

Hvor bruges Linux i dag?

Mange tror, at Linux kun er for “computer-nørder”. Men sandheden er, at det findes næsten overalt:

• Servere: Omkring 70 % af alle webservere på internettet kører Linux. Når du besøger en hjemmeside, er chancen derfor stor for, at den ligger på en Linux-server.
• Mobiltelefoner: Android, verdens mest udbredte mobilstyresystem, bygger på Linux-kernen.
• Supercomputere: Over 95 % af verdens kraftigste supercomputere benytter Linux. Det skyldes systemets fleksibilitet og ydeevne.
• Indlejrede systemer: Smarte TV’er, biler, netværksroutere og IoT-enheder (Internet of Things) kører ofte Linux.
• Cloud og datacentre: Platforme som Google Cloud, AWS og Azure tilbyder Linux som standardvalg.

Med andre ord – selv hvis du aldrig har installeret Linux på din egen PC, bruger du højst sandsynligt Linux hver eneste dag uden at vide det.

Fordele ved Linux

Der er mange grunde til, at Linux er blevet så populært blandt udviklere, virksomheder og teknikinteresserede:

1. Gratis og open source
   De fleste distributioner er helt gratis at downloade og bruge. Man slipper for dyre licenser og får samtidig friheden til at tilpasse systemet.
2. Stabilitet og sikkerhed
   Linux er kendt for at være ekstremt stabilt og modstandsdygtigt over for virus og malware. Derfor vælger banker, regeringer og store virksomheder ofte Linux til kritiske systemer.
3. Tilpasning
   Alt kan ændres – fra skrivebordsmiljø til kernefunktioner. Det betyder, at systemet kan skræddersys til både en gammel bærbar og en topmoderne server.
4. Stort fællesskab
   Linux har et aktivt globalt community. Der findes utallige fora, guides og videoer, hvor man kan få hjælp og inspiration.
5. Ydelse
   Linux kan køre på både gamle og nye maskiner. Mange bruger det til at give ældre computere nyt liv, fordi det kræver færre ressourcer end Windows.

Linux-distributioner – mange smagsvarianter

En af de ting, der kan virke forvirrende for nybegyndere, er, at der ikke kun findes ét Linux. I stedet findes der hundredvis af distributioner – hver med sit formål. Nogle af de mest populære er:

• Ubuntu – et godt valg for begyndere, med brugervenlig installation og stort fællesskab.
• Debian – kendt for stabilitet og åbenhed. Ofte brugt som grundlag for andre distroer.
• Fedora – udvikles med fokus på de nyeste teknologier.
• Linux Mint – meget populært blandt nye brugere, fordi det ligner Windows i opsætning.
• Arch Linux – for de erfarne, der vil bygge alt op fra bunden.

Denne mangfoldighed betyder, at der findes en Linux-version til næsten ethvert behov – fra spil og multimedier til serverdrift og udvikling.

Ulemper og udfordringer

Selvom Linux har mange fordele, er der også nogle udfordringer, man bør være klar over:

• Softwarekompatibilitet: Nogle programmer (fx Microsoft Office eller Adobe Photoshop) findes ikke til Linux. Dog kan man ofte finde alternativer som LibreOffice eller GIMP, eller køre Windows-programmer via værktøjer som Wine.
• Læringskurve: For brugere, der er vant til Windows eller macOS, kan Linux kræve lidt tilvænning.
• Hardwaredrivere: De fleste ting virker “out of the box”, men visse grafikkort, printere eller specialenheder kan kræve ekstra opsætning.

Er Linux noget for dig?

Hvis du ønsker mere frihed, højere sikkerhed eller bare vil udforske et alternativ til de kommercielle systemer, er Linux bestemt værd at prøve.

Det er især oplagt hvis du:

• Vil puste nyt liv i en ældre computer.
• Er udvikler eller teknisk interesseret.
• Ønsker et gratis og stabilt system til arbejde eller studier.
• Gerne vil lære mere om, hvordan computere egentlig fungerer.

Sådan kommer du i gang

Det er nemt at prøve Linux uden risiko. Mange distributioner kan downloades som en Live USB, hvor du kan starte systemet direkte fra en USB-nøgle uden at ændre noget på din computer. På den måde kan du teste Linux, inden du beslutter dig for at installere det permanent.

De mest populære steder at starte er:

• ubuntu.com
• linuxmint.com
• getfedora.org